Inspirationsdag sætter fokus på værtskab for internationale konferencer

Inspiring Denmark og Odense Universitetshospital inviterer 31. januar ansatte og forskere til arrangement på OUH om værtskab for Internationale konferencer.

 

Formålet er at give spirende værter indsigt i, hvordan OUH og Inspiring Denmark kan gøre det nemmere for værter at tiltrække og arrangere internationale konferencer og Master Classes.

 

Programmet er lavet i samarbejde med Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse på OUH, hvor der er fokus på OUH´s opbakning og Inspiring Denmarks hjælp til kongresværterne.

 

Der bliver desuden indlæg fra tidligere værter og erfaringsudveksling. Eksempelvis hvordan et værtskab kan booste karrieren, muligheden for at skabe internationale netværk, få ny viden og inspiration samt international eksponering. Og ikke mindst, hvordan værterne får mere tid til at fokusere på det faglige indhold som vært for en konference.

 

Arrangementet er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om potentialet for værtskab, som OUH og Inspiring Denmark udsendte til 636 ansatte på OUH og Klinisk Institut i november 2017.

 

Undersøgelsen viser, at der er stor interesse: Ud af 329 respondenter benytter 52 procent sig allerede af muligheden, mens 45 procent er interesseret i en rolle som vært for en fremtidig international konference.

 

Se det fulde program her.