11-06-2013
Det er en ære at blive udnævnt som Ambassadør..

Stephan Kleinschmidt, Projektleder for Vækstcentret & Kulturudvalgsformand i Sønderborg Kommune glæder sig til at udfylde rollen som Ambassadør for Inspiring Denmark.
"Vi er med i det her for at tiltrække flere større events til Sønderborg. Så det er en stor ære at blive udnævnt som ambassadør" siger Stephan Kleinschmidt.

11-06-2013
8.000 læger til stormøde på Odense Congress Center

Mere end 8.000 læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale fra hele landet var den 28. maj samlet i Odense til stormøde om PLO's samarbejde med regionerne.

Per Ankjær, administrerende direktør hos International Conference Service og logistik- og koordinationspartner på stormødet siger om afviklingen.

"Der har været stor fleksibilitet hos OCC, og vores og PLO's ønsker er blevet imødekommet på en positiv og konstruktiv måde. Selve afviklingen forløb også upåklageligt, og det lykkedes at få 8.000 deltagere til frokost på 45 minutter samt sikre, at transportlogistikken fungerede uden ventetider hos deltagerne".


Læs mere om det store arrangement her.

06-06-2013
Vores Ambassadørnetværk bag nyt millionprojekt

For blot et år siden etablerede Inspiring Denmark sit Ambassadørkorps, Ambassadors of Inspiring Denmark, på Trapholt Museum i Kolding. Tanken var dels at skabe et netværk blandt et bredt udvalg af toneangivende personer i Region Syddanmark samt give ambassadørerne værktøjer og hjælp til at stå i spidsen for
en international konference eller kongres.

06-06-2013
Inspiring Ambassador Prisen

En lang række af Inspiring Denmarks Ambassadører blev til Ambassadør arrangementet på Hindsgavl slot den 30 maj hædret, som nogle af de stærke kræfter der har været med til at sikre, at en lang række konferencer og kongresser i de kommende år kommer til Syddanmark. 

Prisen blev givet til de af Inspiring Denmarks Ambassadører, der har skaffet en konference eller kongres med internationalt perspektiv og mindst 150 deltagere til Region Syddanmark,

Inspiring Denmark har i sin kun tre-årige levetid været med til at skaffe internationale møder til Syddanmark for over 60 millioner kroner. Inspiring Denmarks Ambassadørkorps, der består af næsten 70 ledere inden for lægevidenskab, erhvervsliv og undervisning, har været med til at opnå knap 60 procent af resultatet.

Se oversigt over Ambassadører der blev hædret her

 

05-06-2013
Præsentation på det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Jesper Strandskov, som er Ambassadør for Inspiring Denmark og Dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, inviterede Inspiring Denmark med til institutledermøde. Det er af meget stor betydning for Inspiring Denmark, at Jesper Strandskov åbnede døren og gav os mulighed for at præsentere, hvordan vi skaber et samarbejde om værtskab. Samarbejdet og den positive opbakning fra ledelsens side var medvirkende til, at Inspiring Denmark i forlængelse af institutledermødet havde en række møder med seks institutledere på det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

05-06-2013
Nye Ambassadors of Inspiring Denmark

Ved torsdagens arrangement på Hindsgavl Slot blev de nye ambassadører officielt udnævnt. Hos Inspiring Denmark glæder vi os til det fremtidige samarbejde, og de spændende tiltage de kan bringe til regionen.

Nye Ambassadors of Inspiring Denmark:
  • Birte Østergaard, Lektor, Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, SDU
  • Jens Bo Holm-Nielsen, Head of Energy Section, ph.d. AAU Esbjerg
  • Knud Steen Larsen, Administrerende direktør, TREFOR 
  • Liselotte Hohwy Stokholm, Direktør, Væksthus Syddanmark
  • Peter Rathje, Administrerende direktør, ProjectZero
  • Preben Birr-Pedersen, Administrerende direktør, Lean Energy
  • Stephan Kleinschmidt, Projektleder, Vækstcentret for den dansk-tyske region

 

04-06-2013
Vi søger en ny kollega

Vi søger en selvstændig Senior Project Manager til den opsøgende indsats over for vores kunder, som er potentielle værter og deres samarbejdspartnere, og som kan bidrage til, at vi når vores ambitiøse mål om, at Syddanmark bliver det foretrukne sted for internationale konferencer og kongresser.

Se stillingsopslag her.

31-05-2013
Succesfuldt Ambassadør arrangement på Hindsgavel Slot

Solen skinnede på et smukt Hindsgavl Slot, da knap 30 af
Inspiring Denmarks Ambassadører i går ankom med ledsagere til dagens arrangement i Middelfart.
 

30-05-2013
Ny Konference i Telemedicin

I samarbejde med Claus Duedal Pedersen arbejder Inspiring Denmark på en ny konference i Telemedicin, der skal afholdes i Odense 2015. Konferencen er resultatet af et partnerskab blandt flere internationale sundhedsinstitutioner, og vil fokusere på universel anvendelse af telemedicin.

29-05-2013
Knap 200 personer gæstede i oktober LEGOLAND® Hotel & Conference center

Inspiring Denmark var sidste år med til at tiltrække kongressen NOCOGO, der var den første tværfaglige kongres om emnet fedme, gynækologi og obstetrik. Jan Stener Jørgensen Specialansvarlig overlæge og Bjarne Winther Kristensen Klinisk lektor fra OUH var nogle af tovholderne på kongressen, der skal afholdes igen om 3 år hvor resultaterne fra de kommende år skal fremlægges.

tilmeld nyhedsbrev

Find dit næste mødested

Oversigt over mødesteder
Søg kun hoteller med grøn certificering