3 skarpe til ambassadør Birgit Kjærside Storm

Vi har stillet tre spørgsmål om internationale konferencer og ambassadørrollen til Birgit Kjærside Storm, kemiingeniør hos Ingeniørforeningen IDA Syd.

1. Hvad er din erfaring med internationale konferencer?

Jeg må jo erkende, at jeg går til mange flere konferencer i udlandet end i Danmark. Men jeg synes, det er meget vigtigt, at der kommer flere konferencer til Danmark

2. Hvordan vurderer du Inspiring Denmarks rolle?

Det er rigtig godt, at vi har Inspiring Denmark. Nu har jeg lige været til en konference i Esbjerg, og der havde Inspiring Denmark været inde og yde en stor hjælp. Jeg har også brugt det inspirationsprogram, jeg har fået fra Inspiring Denmark og vist det til ingeniørforeningen. Jeg skal også ind at vise programmet igen her til november for formandsforeningen.

3. Hvorfor valgte du at takke ja til at blive ambassadør for Inspiring Denmark?

Jeg takkede ja, fordi jeg synes, at det arbejde, som Inspiring Denmark udfører, er meget vigtigt. Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på, at vi i Syddanmark har meget, der kan trække folk og konferencer til vores område. Jeg forsøger hver gang, at jeg ser noget i ingeniørforeningen, og hver gang der skal være en konference, at henlede opmærksomheden på, at den kan afholdes i vores område i stedet for, at alle konferencer holdes i København.