3 skarpe til ambassadør Kirsten Ohm Kyvik

Vi har stillet tre spørgsmål om internationale konferencer og ambassadørrollen til Kirsten Ohm Kyvik, professor og institutleder på Klinisk Institut, SDU.

 

Hvad er din erfaring med internationale konferencer?

”Jeg har selvfølgelig deltaget i mange konferencer, men også selv arrangeret en i 2004. Det var for The International Society of Twin Studies, blev holdt på Campus og var en stor succes.”

 

Hvordan vurderer du Inspiring Denmarks rolle?

”Inspiring Denmarks rolle er enormt vigtig. Jeg brugte oceaner af tid på at skaffe den konference hertil, få tilladelser til at bruge billeder, tale med borgmesterkontoret om støtte fra kommunen. Jeg kan se, at dette er opgaver, Inspiring Denmark løfter for ansøgere nu, og det gør arbejdet meget nemmere.”

 

Hvorfor valgte du at takke ja til at blive ambassadør for Inspiring Denmark?

”Jeg blev spurgt, og som det høflige menneske jeg er, sagde jeg ja. Spøg til side, Inspiring Denmark løfter en opgave, der er utroligt vigtig for vores region, og det vil jeg gerne støtte.”