3 skarpe til ambassadør Kirsten Ohm Kyvik

Vi har stillet tre spørgsmål om internationale konferencer og ambassadørrollen til Kirsten Ohm Kyvik, professor og institutleder på Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Odense


1. Hvad er din erfaring med internationale konferencer?

”Jeg har selvfølgelig deltaget i mange konferencer gennem tidens løb.

Men jeg arrangerede også selv en tilbage i juli 2004. Det var The 11th International Congress on Twin Studies for The International Society of Twin Studies. Den blev holdt på Syddansk Universitet her i Odense og var en stor succes!”

 

2. Hvordan vurderer du Inspiring Denmarks rolle i arbejdet med konferencer?

”Inspiring Denmarks rolle er enormt vigtig for de forskere, der skal være værter for en konference. Jeg brugte dengang oceaner af tid på at skaffe konferencen her til Syddansk Universitet. Der lå meget arbejde i at få tilladelser til fx. at bruge billeder og tale med borgmesterkontoret om støtte og opbakning fra Odense Kommune.

Jeg kan se, at præcis den slags er opgaver, som Inspiring Denmark løfter for de kommende konferenceværter i dag. Og alt dette gør arbejdet som konferencevært meget, meget nemmere.”

 

3. Hvorfor valgte du at takke ja til at blive ambassadør for Inspiring Denmark?

”Jeg blev spurgt, og som det høflige menneske jeg er, sagde jeg ja! Spøg til side. Inspiring Denmark løfter en opgave for vores forskere, der skal være værter. Det er utroligt vigtigt for vores region, og det er noget, jeg gerne vil bakke op om.”

 

 

Læs mere om Kirsten Ohm Kyvik og hendes forskning og arbejde på Klinisk Institut, Syddansk Universitet lige her.

 


Vil du møde flere ambassadører? 

Mød Inspiring Denmarks ambassadører her.

FAKTA

Inspiring Denmark er den syddanske organisation for udvikling af erhvervsturisme. Vi arbejder for at tiltrække internationale konferencer til Syddanmark i samarbejde med blandt andet forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommuner. Vores hjælp er gratis.

Læs mere om Inspiring Denmarks arbejde her.