Case om kongres: Appetit på fotografering

Omkring 200 professionelle madfotografer fra hele verden var samlet til Food Photo Festival i Spinderihallerne i Vejle 18.-21. maj. Deltagerne på festivalen er de største inden for madfotografering, som er en af de førende discipliner indenfor professionel fotografering. Ifølge værterne selv har madfotografering flere udgivelser, mere salg og et større publikum end både mode- og nyhedsfotografering. 

Inspiring Denmark var også med til at trække festivalen til Vejle, da den blev afholdt for første gang i Danmark i 2015. Arrangørerne er så tilfredse, at festivalen vender tilbage 2019. Laia Suralles, medarrangør af festivalen, udtaler: ”Vejle er et skønt sted, og helt perfekt til vores festival. Det er en lille hyggelig by, så deltagerne støder hele tiden på hinanden, når de går rundt inde i bymidten eller er ude at spise. Det synes de er hyggeligt”.