Fotokonkurrencen “En stemning af Syddanmark”

Vær med til at præsentere Syddanmark på den internationale scene

Hos Inspiring Denmark arbejder vi med at tiltrække internationale konferencer til Syddanmark. Det gør vi blandt andet ved at fremhæve, hvad landsdelen har at tilbyde. Det gælder både hoteller og konferencesteder, men også alle de andre ting, som Syddanmark byder på.

Hjælp os med at vise Syddanmark frem ved at deltage i vores fotokonkurrence dette forår. Vi kigger efter billeder, der giver stemning af Syddanmark. Det kan være et indblik i by, land, stemninger, seværdigheder, shopping, erhvervsliv, konferencer, eller hvad du mener skal fremhæves, når vi præsenterer Syddanmark som international konferencedestination.

Vi kårer tre vindere af 1.000 kroner inden for kategorierne

  • Konferencer i Syddanmark
  • Naturen i Syddanmark
  • Stemninger i Syddanmark

Konkurrencen løber fra d. 15. april til d. 15. juni 2019, hvorefter vinderen kåres og får besked via e-mail. Alle vinderne vil få deres billede vist på vores sociale medier og hjemmeside.

I august inviterer vi desuden de internationale konferencegæster til at vælge deres favorit, hvor der er 2.000 kroner på højkant.

.

Tilmeld dig her.

.


Deltagerbetingelser

  • Alle over 18 år må deltage.
  • Der må ikke være vandmærker, tekst eller andet grafik på billedet.
  • Det er ikke muligt at trække billedet tilbage efter afsluttet konkurrence.
  • Filstørrelse: min. 1500 x 1000 pixels 

Ved deltagelse bekræftes følgende:

  • Billedet er taget af den person, som deltager i konkurrencen
  • Billedet er i overensstemmelse med gældende regler jf. GDPR
  • Inspiring Denmark får brugsret til billedet i forbindelse med markedsføring af Syddanmark
    • Billederne vil blive samlet i vores mediebank med kreditering

.

Ved spørgsmål kontakt venligst kommunikations- og eventkoordinator Marie Elisabeth Dam på med@inspiringdenmark.dk

Billederne vil ikke blive solgt videre til tredjepart.

.


Om Inspiring Denmark

Inspiring Denmark er den syddanske organisation for udvikling af erhvervsturisme, som gratis hjælper erhvervsliv og forskermiljøer med at trække internationale kongresser og konferencer til regionen.

Vi er en non-profit organisation, der hjælper blandt andet forskere, mødeplanlæggere, virksomheder og organisationer med at vinde og planlægge internationale arrangementer på et højt og professionelt niveau. Vi tilbyder gratis rådgivning og sparring til alle med visioner om at afholde møder, kongresser eller konferencer i Syddanmark.

Læs mere om os her.

.