ASPIRE Kursus for kongressekretærer er igang

Inspiring Denmark har afholdt første modul af ASPIRE. Et unikt og gratis kursus som vi har udviklet specielt til kongressekretærer i vidensinstitutioner i Region Syddanmark. Deltagerne er de kongressekretærer, som arbejder eller skal arbejde professionelt med planlægning af internationale kongresser. ASPIRE foregår over tre moduler af en dags varighed og kommer omkring emner som projektstyring, økonomi, markedsføring, evaluering mm.

 

Det første modul var en stor succes

Første ASPIRE modul blev afholdt i Messe C i Fredericia, hvor 25 deltagere brugte dagen på at lære om planlægning af kongresser, projektstyring i forhold til milepæle og ressourcer i et kongresprojekt.

Mette Fisker fra ConferenceCare og Michaela Andersen, Event Manager ved Inspiring Denmark, var dagens undervisere. De delte ud af deres viden om tidsplaner og økonomistyring, ressourcer og rollefordeling, kongresfaciliteter og logistik, PCO’er og deres rolle samt fundraising og sponsorer.

Deltagernes respons var meget positiv. Der blev sat pris på de konkrete kongresværktøjer, som blev introduceret.

Deltagerne kommer fra hele Syddanmark, både fra de store institutioner som OUH og SDU og mindre organisationer og klynger. Undervisningen er designet til at omfavne begge institutionstyper og størrelser. En deltager nævnte, at undervisningen var med til at ”vise os målet, og det vi aspirerer imod”.

Næste modul er lige om hjørnet. Her vil deltagerene blive undervist i bl.a. kommunikation, PR og markedsføring på sociale medier. Det glæder vi os til.