International kongres WACRA er vundet til Syddanmark

Den internationale kongres’ The World Association for Case Method Research & Application’, forkortet WACRA, er netop vundet til Syddanmark. Det var et tilfældigt møde på IMEX messen i Frankfurt i slutningen af maj i år, der skabte en mulighed for at tiltrække endnu en international kongres til regionen.  

 .

WACRA er en verdensomspændende tværfagligorganisation, der har fokus på udvikling af undervisningsmetoder. Organisationens formål er at udvikle og fremme brugen af case-baseret fremgangsmåder i forskning, undervisning, planlægning, uddannelse og udvikling. Kongressen afholdes i år 2015 og det forventes at den varer mellem 4-6 dage.

 .

Amerikansk kongresvært på dansk grund

Inspiring Denmark og den amerikanske professor fra Boston, Hans Klein faldt i snak om kongresmulighederne i Syddanmark. Vi inviterede Klein på siteinspection i området, hvilket han takkede ja til. Midt i august fik vi nyheden om at WACRA og derigennem professor Klein, valgte at komme til Syddanmark. 

I Inspiring Denmarks arbejde er det usædvanligt at vinde en international kongres uden den danske vært som forankring og facilitator. Vi er derfor tilfredse med, at vores tilstedeværelse på IMEX messen bærer frugt og åbner nye veje for at tiltrække internationale kongresser til regionen.