Kongresvært Børge Koch omkring tiltrækning af kongres

“Det var Region Syddanmark, som gjorde os opmærksom på muligheden for at trække på ekspertisen hos Inspiring Denmark, da det lykkedes os at tiltrække “The 4th European Conference on Health Promoting Schools – Equity, Education and Health,” der har været afviklet på Radisson Blu H.C. Andersen hotel i Odense fra den 7.-9. oktober.

Børge Koch, der er videncenterleder for udvikling og forskning hos Videncenter for Sundhedsfremme og Det nationale videncenter KOSMOS i Haderslev var vært for kongressen.

“Formålet med konferencen var at konsolidere, styrke, udbrede og udveksle forskning, politik og praksis inden for sundhedsfremme i de europæiske skoler samt forbinde nøglespørgsmål som bæredygtighed, social inklusion, innovation og forandring. Kontakten til Inspiring Denmark viste sig at være guld værd for os. Det er første gang vi har kunnet tiltrække en så stor konference til Danmark og via samarbejdet med Inspiring Denmark lykkedes det os at få arrangementet til Odense i hård konkurrence med København. Inspiring Denmark sikrede, at formødet, inden beslutningen om Odense som konference-by, blev succesrigt gennemført og med det resultat, at Region Syddanmark og Odense blev valgt som region og by for denne store konference.

Efterfølgende har vi fået stor hjælp og støtte til udarbejdelse af first announcement og meget andet, og Inspiring Denmark har vist sig at kunne arbejde hurtigt og effektivt, – der er ikke langt fra aftale til handling. For os har det været en super støtte og hjælp, som jeg en anden god gang håber atter at kunne gøre gavn af” siger Børge Koch.

Se mere om konferencen her samt produceret Announcement, som var med til at trække konferencen til Region Syddanmark her